Mit navn er Thea og jeg er stifter af Naturens Børn. Jeg er 37 år og bor sammen med Jesper og vores to børn, Sigurd (8 år) og Johanne (5 år). Jeg er uddannet biolog og har altid haft en naturlig interesse for naturen og det levende i naturen.
Jeg brænder for at inspirere og motivere børn til at komme mere ud i naturen, blive nysgerrige på naturen og opdage hvor fantastisk naturen er. Jeg ønsker at skabe naturbegejstring i børnehøjde med mine naturkasser. Jeg tror på at alle børn er naturligt nysgerrige på naturen, men indimellem skal de hjælpes til at få øje på det fantastiske i naturen for at ville bruge mere tid i naturen og blive klogere på naturen.
Med min baggrund som biolog vil jeg skabe fortællinger, give min viden og sjove aktivitetsforslag til børnefamilierne gennem naturkasserne. På den måde håber jeg, at flere børn vil komme ud på opdagelse i naturen.
Ideen om at starte virksomhed startede tilbage i 2020 efter en svær periode i mit liv, hvor jeg blev ramt af stress og sygemeldt fra mit daværende arbejde. Da jeg gik hjemme og pludselig havde en masse tid fandt jeg stor glæde i at gå ture ude i naturen. Det blev til mange daglige gåture. Samtidig fik jeg igen øjnene op for hvad det gjorde for mig og børnene, samt os som familie når vi tog sammen ud på opdagelse i naturen. Det kunne være i hverdagene eller i weekenderne. Vi kunne bruge mange timer sammen ude i naturen på bare at se, undersøge, lede, lære og lege i naturen. Der var en helt særlig ro og nærvær for os som familie når vi var sammen ude i naturen. Jeg fandt hurtigt ud af, at hvis jeg hjalp med at inspirere børnene til hvad vi kunne lede efter, hvor og hvilke hjælpemidler vi kunne bruge, så skabte børnene selv oplevelserne. For naturen er bare magisk for børn. Med dette i baghovedet begyndte mit eventyr om at starte virksomheden Naturens Børn så jeg kunne hjælpe andre med at komme mere ud i naturen.
Jeg håber, at I sammen med jeres børn eller børnebørn vil være med til at tage ud i naturen med mit koncept Naturens Børn og mig. Så kan vi sammen skabe naturbegejstring og få flere børn ud i naturen til gavn for både børn og naturen.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og bliv inspireret og få gode ideer og viden til hvordan I sammen kan få glæde af naturen.